Kundeservice » Om GoMINIsite - et dansk CMS » Forretningsbetingelser GoMINIsite » Forretningsbetingelser 2

GoMINIsite forretningsbetingelser

Version 1.00 af 18. februar 2011

§ 1 - Anvendelsesområde

Enhver aftale indgået mellem GoMINIsite ApS (herefter GoMINIsite) og kunden (herefter Kunden) er underlagt nærværende forretningsbetingelser. Enhver fravigelse af forretningsbetingelserne skal være udarbejdet skriftligt og bekræftet skriftligt af begge parter.

GoMINIsite er berettiget til at ændre sine forretningsbetingelser med 14 dages varsel.

Kunden er forpligtet til, senest 14 dage efter ændringen af forretningsbetingelserne er trådt i kraft, skriftligt at meddele GoMINIsite såfremt Kunden ikke kan acceptere ændringen.

I så fald er GoMINIsite berettiget til enten at fastholde aftalen således at denne er underlagt de tidligere gældende forretningsbetingelser, eller anse aftalen for opsagt.

§ 2 - Betalingsbetingelser

GoMINIsites ydelser afregnes efter de til enhver tid gældende satser og takster.

GoMINIsites faktura forfalder til betaling 8 dage efter fakturadatoen. Såfremt betaling udebliver tilskrives renter med 2 procent pr. påbegyndt måned.

§ 3.1 - GoMINIsite hjemmesideprodukter

GoMINIsites hjemmesideprodukter findes som henholdsvis Privat eller Erhverv.

For GoMINIsite Privat gælder, at hjemmesiderne udelukkende må benyttes til privat brug. Kunden er således uberettiget til helt eller delvist at benytte hjemmesiden til kommercielle formål eller lignende.

Såfremt Kundens hjemmesider ikke opfylder betingelserne til GoMINIsite Privat, er GoMINIsite berettiget til - uden varsel - at ændre Kundens abonnement til GoMINIsite Erhverv.

GoMINIsite Privatkunder har 30 dages prøvetid. Såfremt Kunden ikke har tegnet abonnement ved prøvetidens udløb, inaktiveres hjemmesiderne automatisk.

GoMINIsite Erhverv omfatter alle produkter og hjemmesider der ikke er GoMINIsite Privat.

GoMINIsite Erhvervskunder har 7 dages prøvetid. Såfremt Kunden ikke har tegnet abonnement ved prøvetidens udløb, inaktiveres hjemmesiderne automatisk.

GoMINIsite Erhvervskunder har 30 dages fuld fortrydelsesret fra datoen for oprettelsen af abonnementet. Såfremt Kunden vil benytte fortrydelsesretten, skal Kunden - inden udløbet af de 30 dage - oplyse dette samt navnet på hjemmesiden pr. mail til support@gominisite.dk.

For såvel GoMINIsite Privat som GoMINIsite Erhverv gælder, at Kunden er uberettiget til at udlåne, overdrage eller på nogen måde videredistribuere produktet eller Kundens rettigheder til tredjemand.

§ 3.2 - Kundens anvendelse af GoMINIsite hjemmesideprodukter

GoMINIsite er ikke ansvarlig for indhold eller materiale (fx data, tekst, software, lyd, billeder, grafik eller lignende) placeret på Kundens hjemmesider, ligesom GoMINIsite ikke er ansvarlig for et eventuelt tab heraf.

Kunden er forpligtiget til at sikre, at der ikke på kundens hjemmesider findes indhold eller materiale som krænker tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende lovgivning.

GoMINIsite er berettiget til - uden varsel - at lukke Kundens hjemmesider, såfremt der opstår mistanke om overtrædelse af ovenstående, eller såfremt hjemmesiderne vurderes som værende anstødelige, skadelige og/eller krænkende. GoMINIsite er i så fald ikke forpligtet til at tilbagebetale abonnement eller andre opkrævede ydelser.

GoMINIsite er berettiget til - efter anmodning fra politi, domstole eller anden offentlig myndighed, eller indehavere af krænket materiale - at give adgang til oplysninger om Kunden og/eller tredjemand.

GoMINIsite er berettiget til uden varsel at inaktivere, lukke eller slette hjemmesider permanent, såfremt Kunden kommer i misligholdelse med sine betalinger eller såfremt Kunden ikke har fornyet sit abonnement behørigt.

§ 3.3 - Opsigelse

Såfremt Kunden ønsker at opsige sit abonnement kan Kunden enten vælge at slette sine hjemmesider eller undlade at forlænge abonnementet ved udløb.

Såfremt hjemmesiderne slettes tilbagebetales eventuelt forudbetalt abonnement ikke.

Såfremt Kunden ikke forlænger sit abonnement ved udløb inaktiveres Kundens hjemmesider. Indholdet arkiveres i 90 dage, i hvilket perioden Kunden frit kan genoptage abonnementet og reaktivere hjemmesiderne. Efter 90 dage er GoMINIsite berettiget til at slette indholdet helt eller delvist.

§ 4.1 - GoMINIsite konsulentydelser

For GoMINIsites levering af konsulentydelser, herunder men ikke begrænset til programmering, design og kursusafholdelse, gælder, at GoMINIsite er forpligtet til at levere de ydelser der fremgår af den af GoMINIsite udarbejdede ordrebekræftelse eller af en særskilt udarbejdet aftale mellem GoMINIsite og Kunden.

Medfører Kundens forhold, at GoMINIsite ikke kan levere ydelserne som forudsat, er GoMINIsite berettiget til at anse ydelserne for leveret i sin helhed, således at GoMINIsite er berettiget til fuld betaling herfor.

Det gælder ingen retur- eller fortrydelsesret ved bestilling af konsulentydelser hos GoMINIsite.

§ 4.2 - Rettigheder

Med mindre andet er skriftligt aftalt vil ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til produkter leveret til Kunden af GoMINIsite eller dennes underleverandør tilkomme GoMINIsite.

Kunden erhverver således alene en brugsret til produktet, og GoMINIsite har ubegrænset ret til blandt andet anvendelse, videreudvikling og gensalg af det udviklede produkt med tilhørende dokumentation og kildekode.

Kunden er alene berettiget til at foretage eksemplarfremstilling af produktet i det omfang en sådanne ret følger af dansk lovgivning og er nødvendig for en anvendelse af produktet. Adgangen til eksemplarfremstilling omfatter således ikke kopiering, videresalg eller distribution af produktet - herunder koncerninternt.

§ 5 - GoMINIsite kursusvirksomhed

Tilmelding til et GoMINIsite-kursus er bindende for Kunden. Tilmeldingen til et kursus foretages på www.gominishop.dk/kurser.

Såfremt Kunden bliver forhindret i at deltage på et tilmeldt kursus, skal afmelding ske pr. mail til support@gominisite.dk.

Kunden er ikke forpligtet til at betale tilmeldingsgebyret, såfremt afmelding sker mindst 21 dage før første kursusdag.

Kunden er alene forpligtet til at betale halvdelen af tilmeldingsgebyret, såfremt afmelding sker mindst 14 dage før første kursusdag.

Ud over ovennævnte, gælder der ingen retur- eller fortrydelsesret ved bestilling af kurser hos GoMINIsite.

§ 6 - Reklamation / Misligholdelse

Såfremt Kunden vil påberåbe sig mangler eller misligholdelse overfor GoMINIsite, er Kunden forpligtet til at reklamere inden 8 dage fra tidspunktet hvor manglen eller misligholdelsen blev eller kunne være blevet opdaget. Reklamationen skal indeholde en specifikation af de mangler der påberåbes.

Ved vedligeholdelse og/eller opdatering af servere kan der forekomme nedetid. Nedetid er ikke at betragte som misligholdelse fra GoMINIsite, og GoMINIsite er ikke ansvarlig herfor.

§ 7 - Fortrydelsesret

Kunder, der i henhold til forbrugeraftaleloven er at betragte som forbrugere, har 14 dages fortrydelsesret ved køb af produkter eller ydelser fra GoMINIsite. Fortrydelsesfristen løber fra tidspunktet for Kundens køb.

Såfremt Kunden ønsker at udnytte sin fortrydelsesret, skal Kunden underrette GoMINIsite herom pr. mail på support@gominisite.com senest 14 dage efter købet.

§ 8 - Ansvar

GoMINIsites ansvar er begrænset til tilfælde, hvor GoMINIsite har handlet groft uagtsomt. GoMINIsites eventuelle ansvar er begrænset til Kundens direkte tab, og kan ikke overstige det beløb, som Kunden har betalt for de pågældende produkter eller ydelser ansvaret vedrører. GoMINIsite er således ikke ansvarlig for Kundens indirekte tab af nogen art.

Idet omfang Kundens tab kan henføres til produkter eller ydelser leveret af GoMINIsites underleverandører er GoMINIsite alene ansvarlig i det omfang at GoMINIsite kan gøre et tilsvarende ansvar gældende overfor de pågældende underleverandører.

GoMINIsite er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser.

GoMINIsite er ikke ansvarlig i forbindelse med force majeure-forhold.

Kunden indestår for at friholde GoMINIsite for ethvert krav foranlediget af Kundens brug eller misbrug af GoMINIsites produkter eller ydelser.

§ 9 - Markedsføring

GoMINIsite er berettiget til at anvende Kundens navn, logo og/eller forretningskendetegn på GoMINIsites generelle referenceliste og øvrige promotionmateriale.

§ 10 - Lovvalg og værneting

Parternes indbyrdes forhold er i sin helhed reguleret af dansk ret.

Enhver tvist mellem parterne skal - efter GoMINIsites valg - afgøres ved enten voldgift i Danmark eller ved de almindelige domstole ved GoMINIsites hjemting.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om Cookies her
GoMINIsite | Kongevejen 400D | 2840 Holte | Tlf.: 70225212